Ved at afkrydse “Gadevisning” kan man på Findvej.dk få markeret med blåt, hvor der er taget gadebilleder henne. Herefter skal man blot klikke det sted, man vil se billeder fra. Man kan hive og dreje i billedet, og bruge “Link til gadevisning” for at få bevaret perspektivet, hvis man har fundet et spændende motiv, man vil sende til andre.

• Operaen på Holmen

Man kan også gå direkte fra en adresse til gadevisning med linket “Gadevisning” i adresse-boblen.

Sidst, men ikke mindst, er det også muligt at linke direkte til en adresses gadebillede. En af Findvejs målsætninger er, at folk skal have lov til at linke systematisk og automatisk, uden at man behøver at gå ind på hjemmesiden først for at finde adressen. Ved at tilføje streetview=1 til URL’en for en adresse, springer man direkte til gadevisningen.

• www.findvej.dk/Kløverbladsgade23?streetview=1
• www.findvej.dk/Vesterbrogade3,København?streetview=1

Findvej har de præcise koordinater på adresserne, så i modsætning til lignende tjenester derude, så starter Findvejs brug af gadefotos med at pege ind på den rigtige adresse.

De 98 kommuner dækker over større områder end de knap 600 forskellige bynavne tilknyttet postnumre. Det kan hjælpe på søgninger, hvor mankun har en overordnet idé om, hvor en vej ligger. For eksempel hvis man ved, at Bryggerivej ligger et eller andet sted i København, uden at man ved, at det ligger i lige præcis Valby:

• www.findvej.dk/Bryggerivej,København

I andre tilfælde er kommunenavnet mere kendt i et område end navnet for postnummeret, for eksempel Sneserevej nær Tårnby Station (som ligger i postnummeret for Kastrup, men i Tårnby Kommune):

• www.findvej.dk/Sneserevej,Tårnby

I praksis har byer som København, Odense m.fl. ikke været så problematiske, idet en søgning på fx “København” i forvejen både søger i København V, København N, København SV og så fremdeles. Til gengæld er der en del områder i Århus, som vi hovedstads-centriske mennesker stadigvæk  bare vil betegne som Århus.

I samme grøft kan det være lettere at finde adresser i Nørresundby ved blot at bruge Ålborg som bynavn – dog med risiko for at nørresundbynitter i højere grad må lide den tort at blive kaldt for ålborgensere. Omvendt set er det nu også gjort det muligt at søge på Ålborg som alias til Aalborg. Det samme er tilfældet med bl.a. Åbenrå som alias for Aabenraa, med fare for reaktionerne.

Med denne lille opdatering er det på sin plads at ønske en glædelig jul!

København i 2,5D

Bygningerne optræder først efter et vist zoom-niveau, og først blot som en indikation af at der er findes en bygning her. Jo længere, man zoomer ind, jo mere tydelige vil højdeforskellene være:

Vor Frue Kirke

Teknikken kaldes populært for 2,5D, idet der er tale om at vise den tredje dimension – bygningernes størrelse – oven på en 2D-flade.

Det er som nævnt kun Indre København, der har fået denne opdatering indtil videre, og kun efter et bestemt zoomniveau.

En mindre opdatering, jeg i øvrigt ikke har fået blogget om tidligere, er at der er kommet navne og numre på afkørsler på motorvejene.

Denne information har været godt efterspurgt, og er nu til stede – og i modsætning til de seneste par nye funktioner er dette også noget, som kommer til gavn for folk uden for København!

Deres anstrengelser er dog mere end blot billeder. De har nu lavet 3D-modeller af de fleste bygninger i København og lagt tilhørende facade-billeder ind på, så vi har noget, der nærmer sig hvordan virkeligheden ser ud. Bygningerne kan ses via programmet Google Earth – eller direkte i browseren ved hjælp af Google Earth-udvidelsen!

Tjek for eksempel Findvej i 3D i din browser. Har du ikke udvidelsen installeret, vil du have muligheden for at installere den direkte.

Axelborg, Cirkusbygningen, Scala, Palads, m.m.

Jeg er ikke sikker på, hvad kildematerialet for bygningerne har været. Street View-bilerne har godt nok haft 3D-laserscannere monteret, men der er også 3D-modeller for bygninger og strukturer på mere utilgængelige steder og fx på bagsiden af bygningerne – hvor der dog nok blot er genbrugt teksturer fra samme bygning. De bygninger, der i forvejen var lavet manuelt af Google Earth-brugere har typisk forrang for de automatiske bygninger, idet de oftest er mere detaljerede og i det hele taget af en bedre kvalitet.

Allerede nu kan man linke til bestemte adresser i 3D-udgaven, blot ved at tilføje en bestemt maptype i URL’en, fx:

• www.findvej.dk/Kløverbladsgade23?maptype=5
• www.findvej.dk/Kløverbladsgade23?daddress=GunnarNuHansensPlads&maptype=5

Fremover kommer der flere muligheder for at linke til bestemte steder og perspektiver på Findvej i Google Earth-plugin’et.

Findvej-bloggen har været godt forsømt i det seneste år grundet lidt for mange flytninger, lidt for meget sygdom og lidt for mange undskyldninger. Der er dog fart i udviklingen og flere brugbare funktioner på Findvej – naturligvis uden at det kommer til at gå ud over enkeltheden.

For at man ikke er helt på bar bund, når man trækker ikonet rundt, er der nu information om hvad den nærmeste vej til punktet er.

Det er samtidigt et skridt tættere på en kommende funktion om at kunne lave ruteplaner fra og til vilkårlige punkter på kortet. Så behøver man ikke først finde en præcis adresse, hvis man alligevel kan se på kortet, hvor man skal hen.

Jeg overvejer, om nærmeste vej også bør fremgå, hvis man linker direkte til en koordinat, eller om det blot vil forvirre modtageren af det link. Man kunne eventuelt benytte teksten “Nær (vejnavn)” i det tilfælde.

Slutteligt holder markøren nu op med at smide en ny ballon op, hver gang, man zoomer ud. Det har tidligere været et lille irritationsmoment.

Det betyder, at det ikke er nogen hindring at gå i begge retninger på ensrettede veje samt benytte sig af stier eller gangbroer (som fx over Bryggebroen i København). For eksempel:

• Fra Grønjordskollegiet til Fisketorvet (over Amager Fælled og Bryggebroen)
• Fra Valby til Enghave Plads, Vesterbro (gennem Carlsberg)
• Fra Mejlgade til Volden, Århus (mod ensretning, gågade)
• Fra Fantask til Nadsat

Ruter til fods er tillige markeret med grønt, så det kan være let at skelne dem fra køreruter. Ruterne er i øvrigt udregnet efter den korteste tid. Nogle ruter til fods vil også være kortest til bil, men kan involvere længere køretid på grund af små, snørklede veje.

Ideen er, at man kan få en fornemmelse af, hvor husnumrene ligger i forhold til hinanden, samt at kunne se, i hvilken ende, en vej egentligt begynder.

Jeg havde selv en plan om en funktion til at få vist alle husnumre på ens aktuelle kortudsnit (hvilket snildt kan være adskillige hundrede) for at få en fornemmelse af, hvor de forskellige husnumre ligger henne, hvis fx man vil prøve at orientere sig via forskellige pejlemærker. Googles opdatering af kort-grafikken hjælper nu én et godt stykke ad vejen til dette mål.

Nyeste skud på stammen er en opdatering af Wikipedia-kortet, hvor man kan se artikler med koordinater tilknyttet, som mangler et billede.

Baggrunden var en snak på Wikipedias danske chat-kanal, hvor Thyge havde kommet på en idé om at lave et kort, hvor artikler, som folk savnede billeder til, var prikket ind, så man kunne se, om der var nogen i nærheden af sig selv, samt hvor, der lå klumper af steder og bygninger, der skulle tages billeder af. Målet var at have en struktureret tilgang til at kunne forbedre kvaliteten af den danske udgave af Wikipedia, som var til at tage og føle på.

Én af tankerne var at automatisere så mange processer som muligt, samt at gøre processen transparent for den almindelige Wikipedia-skribent. Formuleret på en anden måde:

Vi skal ikke løse et problem ved at øge kompleksiteten for den almindelige bruger.

Vi skal altså have lavet et værktøj, som kan hjælpe os, så vidt muligt uden at stille nye krav til alle frivillige skribenter. Så vi må tænke kreativt med udgangspunkt i, hvilke muligheder, vi i forvejen har til rådighed.

Du kan læse om de fire dele af processen her:

1. Oversigt over artikler, som mangler billede

I første omgang skal vi starte et sted. På Wikipedia findes der en kategori ved navn Billede savnes, hvor man kan se hvilke artikler, som det ville være oplagt at have et billede på.

Det giver os en oversigt et samlet sted. Men det har krævet, at folk selv har føjet artikler til denne kategori. Det er et kedeligt og langsommeligt arbejde, og kan også give et skævt resultat ud fra, hvad folk tilfældigvis interesserer sig for.

2. Justering af skabeloner af steder, som inkluderer billeder

Wikipedia benytter sig i høj grad af en række forskellige skabeloner. De mest udbredte er forskellige former for infobokse, som giver et konsistent udseende samt gør det lettere at indtaste grundlæggende informationer i artiklen, uden at skrive en masse tekst. Det er såmænd blot at udfylde nogle felter – så bliver tingene sat korrekt op.

Sammenlign infoboksen i højre side på artiklerne Roskilde Universitetscenter (RUC) og Copenhagen Business School (CBS). Begge artikler bruger skabelonen ved navn Skabelon:Universitet med informationer om året for grundlæggelsen, rektor, antal studerende og så fremdeles. Der er også et felt, hvor man kan henvise til et billede af universitetet. Det er der fx i RUC-artiklen, men ikke i CBS-artiklen.

Skabelonerne giver nogle tekniske muligheder under kølerhjelmen, som jeg har brugt i denne proces. Det er for eksempel muligt i den grundlæggende skabelon, som bl.a. både RUC og CBS bruger, at tjekke på, om der er angivet et billede. Hvis dette ikke er tilfældet, så sørger skabelonen for at artiklen bliver meldt ind i en kategori for manglende billeder.

Det er lige præcis, hvad jeg endte med at gøre. Har en artikel, som bruger Universitet-skabelonen, ikke angivet noget billede til skabelonen, bliver artiklen tilføjet til kategorien Universitetsbillede savnes. Ved et trylleslag er der så dukket en håndfuld universiteter op i den kategori – uden at jeg har rettet i en eneste artikel. Fremtidige artikler om universiteter, som bruger skabelonen (og som mangler billede), ryger så også tilsvarende i den kategori, uden at skribenten, der bruger skabelonen, overhovedet behøver at vide noget om den kategori. Retter man en artikel til og tilføjer et billede, bliver artiklen også uden videre fjernet fra kategorien igen. Det sker helt af sig selv og sikrer også, at kategorierne afspejler de faktiske forhold, i stedet for at kræve et vedligeholdesesarbejde med at folk selv skal huske at flytte artiklerne ud og ind af kategorierne, når der tilføjes og fjernes billeder.

Den proces fortsatte jeg så med for skabeloner for gymnasier, undervisningsinstitutioner, stadioner, biografer, lufthavne, søer, togstationer, vandløb, kirker og hoteller. Det tog blot et par timer (inklusive at sætte sig ind i skabelon-systemet), og er et arbejde, som kun skal udføres én gang for en skabelon.

Resultatet er flere hundrede eksisterende artikler, som nu automatisk er blevet markeret ind i kategorier for manglende billeder. Dertil kommer så mange nye artikler i fremtiden, samt rettelser af de eksisterende artikler, som endnu ikke bruger skabeloner.

Nu har vi et væsentligt bedre grundlag, samt en proces for at listerne vedligeholder sig selv, når der bliver tilføjet artikler og billeder.

3. Krydstjek med artikler med geografiske koordinater

Thyges udgangspunkt var specifikt at finde de artikler, som både lå i kategorien Billede savnes og Geomærkede artikler. Dette ville give en liste af artikler, som lå på steder, der rent faktisk var lette at finde frem til. Det kan være et problem at finde et billede af en helt bestemt sommerfugl eller for den sags skyld en bestemt person. Til gengæld kræver det ikke meget mere end et kort eller GPS for at finde en kirke og tage et billede af den.

Ved at finde krydstjekke listen over artikler i de to kategorier (og underkategorier) nåede jeg frem til en liste over fælles artikler. Fællesmængden blev i første omgang lavet ved hjælp af et eksternt program til bl.a. at sammenligne kategorier, men målet er at udnytte Wikipedia-softwaren til automatisk at kunne lave et realtime-udtræk af denne fællesmængde for at eliminere den manuelle proces og for altid at have opdaterede lister.

Det er naturligvis stadigvæk muligt manuelt at tilføje en artikel til kategorien over manglende billeder, og endnu mere grund til at gøre det end før, idet tilknytningen til kategorien nu rent faktisk forædler den samlede oversigt

4. Grafisk visualisering af artikler på kort

Langt om længe kommer kortet ind i billedet. Alle kan nu se, hvor artiklerne med manglende billeder ligger henne i verden, og ikke mindst om der ligger nogen i nærheden af os selv, eller i nærheden af den by, vi alligevel skal besøge i weekenden. Vi kan også se, om der er “klumper” af artikler, som ligger i nærheden af hinanden. Hvis man alligevel er vej ud for at tage et billede af en bestemt bygning til Wikipedia, er det jo oplagt at tjekke, om der er andet på vejen, man alligevel kan slå et smut omkring.

Vi har altså i bedste Findvej-tradition vendt indgangsvinklen på hovedet. I stedet for at tage udgangspunkt i, om en bestemt artikel har et billede tilknyttet, og i så fald hvor vi skal hen i verden for at finde netop denne artikel, kigger vi i stedet på områder og ser, hvad der tilfældigvis befinder sig i området.

På længere sigt skal denne proces også automatiseres. På nuværende tidspunkt benytter Wikipedia-kortet sig af en statisk kopi af Wikipedia, som omtrent bliver opdateret en gang hver anden måned, og tilsvarende er udtrækket af datasættet manuelt. Men til en opgave som denne vil det være naturligt, at hvis man i første omgang bruger Wikipedia-kortet til at finde frem til artikler med manglende billeder, så skal artiklen ikke længere fremgå af kortet, når opgaven med at lægge et billede ind er løst.

Når alt dette er sagt, så kan jeg kun opfordre til at I får taget nogle billeder. I ved, hvor I skal starte henne

Efter lidt ferie og lidt tests er Findvej nu blevet opdateret med første udgave af en ønsket funktion: Links til flere adresser på samme tid.

Listen af adresser indtastes som altid blot efter www.findvej.dk/ og de enkelte adresser skal blot adskilles med semikolon, fx:

• …/Jydeholmen 55D, 2720; Søndre Fasanvej 96; Roskildevej 32, Frederiksberg

Der er et par relevante detaljer, når man linker til flere adresser:

• Ikke-eksisterende adresser i listen bliver blot ignoreret
• Giver en adresse flere muligheder (fx hvis man ikke har angivet postnummer), er det blot den første mulige adresse, som vælges
• Adresserne bliver markeret ind som punkter på kortet, uden at nogen boble er åben fra starten af
• Adressesættet til højre viser alle adresser, som man kan klikke på
• Kortet starter zoomet ind mellem punkterne, så alle punkter er synlige
• Man kan endnu ikke linke til ruteplaner
• Man kan kun medtage adresser i listen – dvs. endnu ikke geografiske koordinater

Der er tale om første offentlige udgave af funktionen, og som altid er kommentarer mere end velkomne.

Flere funktioner følger, for eksempel muligheden for at benytte listen som én lang ruteplan med stop undervejs, streger i luftlinje, mere brugerbestemt information i de forskellige felter og så videre.

Det betyder, at man kan hente informationer om alle stoppesteder fra dem til brug på sit eget kort.

I første omgang har jeg lavet et hurtigt kort med Stoppesteder. På længere sigt er det tanken også at vise dette på Findvej-hovedsiden. Det vil også være oplagt at have bus- og toglinjer med i oversigten for de enkelte stoppesteder.

Jeg kan kun være tilfreds med Rejseplanens indryk i indholdsdelingens univers.

Hvis man tilfældigvis har offentlig transport-infrastruktur kan det være interessant at kigge overordnet på nogle steder på Danmarkskortet. Fyn ser ud til at have nogle tydelige cirkler og linjer, hvorimod det sydlige Jylland ser noget mere blandet ud.

Stoppestedernes positioner er i øvrigt placeret ud fra bestemte koordinater, hvilket giver god mening: En del stoppesteder ligger netop ikke lige ud for et husnummer, selv om meget af vores kort-verdensopfattelse ofte baserer sig på lige præcis adresser. Det samme er tilfældet med Wikipedia-kortet. Ville en adresse på fx Kongens Have eller Langebro give det resultat, vi ville forvente?