Opdateringer


Godt nytår!

Enkelte opslag har i lang tid givet risiko for forvirring på Findvej. Søgte man på et vejnavn uden nummer, blev kommunenavnet og ikke det passende bynavn til postnummeret vist. Det gav resultater som fx “2760 Ballerup” i stedet for “2760 Måløv”.

Uklarheden skyldes, at en vej i nogle tilfælde godt kan strække sig hen over flere postnumre og altså ikke nødvendigvis har et unikt postnummer i sig selv.

Det betyder selvfølgelig ikke, at man slet ikke kan komme med fornuftige resultater. Findvej vælger nu laveste postnummer på vejen, og finder det tilsvarende tilknyttede bynavn til lige præcis det postnummer.

Et par folk folk har tidligere påpeget problemet, som altså er ordnet nu. Tak til dem og alle andre, som bemærker uhensigtsmæssigheder.

Ligesom søgning på Wikipedia-siden er det nu muligt at søge efter bestemte pizzeriaer og forretninger på Smiley-siden.

Indtil videre søges der uafhængigt af postnumre, men på lang sigt giver det mening at begrænse opslag på fx både navn og adresse. Så bliver det lettere at skelne mellem steder med samme navn – for eksempel blandt blandt andet de 20 “Havnegrillen”, 14 “Torvegrillen”, 6 “Havnecafeen”, 6 “Star Pizza”, 5 “Kebab House”, 5 “Pizza King”, 4 “Grillhytten” og 3 “Cafe Casablanca” som findes rundt omkring.

Som nævnt for et par dage siden har COWI indgået en aftale med Google om at levere luftfotos.

Billederne er nu implementeret i Google Maps og optræder derfor også på Findvej. Billederne ser ud til at være taget i 2005.

I nogle områder er billederne af en hidtil uset detaljeret kvalitet. Kig fx på følgende i Århus:

Det er dog ikke hele Danmark, der er lige godt dækket. Århus er fx fint detaljeret indtil vi nærmer os Vejlby, hvor detaljeringsgraden sænkes. Aalborg er ikke så detaljeret som Århus, men dog stadigvæk mere end København.

Hvis nogle observerer andre pudsigheder i stil med den væltede lastbil, så smid endelig en kommentar med et link. Man skal blot trykke på [Link til punkt på kort]www.Findvej.dk – så kan man placere en markør præcis hvor man har lyst til. Zoom-niveau og korttype bliver automatisk gemt i linket.

Glædelig Yule!

Det er nu muligt på Wikipedia-siden at søge efter artikler. Der er over 3.000 geotaggede artikler, så der skulle være noget at finde.

Derudover kan man linke direkte til en artikel, hvis man vil vise en artikel i geografisk kontekst – fx bombardementet af Shell-huset.

I starten af året var der kun sporadiske satellitfotots over enkelte byer i Danmark.

Så sprang ScanKort på banen og leverede luftfotots for hele Danmark med en detaljeringsgrad på 40 cm.

Nu er det COWIs tur til at bidrage. De har indgået en aftale med Google Maps om at levere luftfotos med en detaljeringsgrad på 25 cm, og helt ned til 10 cm i de større danske byer. Billederne er ikke lagt ind endnu, men når den tid kommer, vil resultatet naturligvis også være synligt på Findvej.

Der er i mine øjne ved at ske et mentalitetsskift blandt virksomheder. Ligesom at ScanKort fik en fantastisk eksponering i sin tid for et produkt, der ikke var vidt bredt kendt, har COWI gjort de samme betragtninger.

Jeg vil tro, at flere virksomheder længe har haft en holdning om at deres unikke originalmateriale – fx luftfotos over hele Danmark – har været deres arvesølv, som de skulle passe på, og ved at give adgang til alt deres materiale, ville der ikke være noget tilbage. I praksis har det været en langt bedre forretning at få vist sit gode produkt vidt og bredt, og lade kvaliteten af produktet tale for sig selv, frem for at gemme og hemmeligholde sit produkt.

Jule-ninerSå har Grontmij | Carl Bros GIS&IT-afdeling været i julehumør og leveret et friskt adressesæt.

Siden sidst er over 250.000 adresser blevet opdateret, og over 15.000 nye steder er tilføjet ud fra OSAK-datasættet.

Jeg takker, bukker og ønsker glædelig jul.

Findvej suggestEn lille hurtig opdatering til dagens tidligere post: Søgningen er udvidet med forslag til det indtastede. Efter man har tastet et par tegn, vil der komme en række bud på hvilket vejnavn, man er ved at indtaste.

Det er i skrivende stund kun Firefox, som understøtter tricket.

Tilføj Findvej i søgeboksen (Firefox og Internet Explorer 7)

Wikipedia-siden er blevet opdateret med en dugfrisk kopi. Der er nu over 3.000 artikler i den danske udgave af Wikipedia, som er blevet geografisk markeret.

I samme opdatering er Wikipedia-scanneren også opdateret. Tilføjelser siden scanneren kom i luften er markeret med gult. Måske der er nogle spændende ændringer i forbindelse med folketingsvalget – som for eksempel denne ændring fra en bruger med en IP-adresse hos TV 2/Danmark?

Jeg arbejder på at man kan linke til flere adresser på én gang. Jeg vil dog gerne høre jeres input om hvilken implementation, I ønsker.

På det helt basale niveau tænkte jeg blot på at man kunne skrive adresser separeret med semikolon i URL’en, fx:
www.findvej.dk/Nybrogade26,1203;Luganovej4,2300
(blot et eksempel – funktionen er ikke implementeret endnu)
Ville andre separatortegn være mere hensigtsmæssige at bruge her? Fx slash (/), ampersand (&) eller pipe (|)?

Google Maps’ “taleboble” kan i øjeblikket kun vises for ét punkt. Skal den være åben fra starten af, og i så fald for hvilken af adresserne? Den første i listen, hvis der er flere adresser? Skal man kunne have individuel tekst til de forskellige punkter?

Hvor skal kortet være zoomet ind? Jeg tænkte på blot at lade kortet være centreret og zoomet så langt ind, at alle punkter er synlige.

Da adresserne skal geocodes on-the-fly, sætter jeg nok en grænse for hvor mange adresser, man kan angive uden videre. Men det kunne måske også være interessant med muligheden for at præ-generere et kort (fx med en del punkter og bestemt tekst), og så få gemt alle oplysningerne på Findvej-serveren. Så kan man blot henvise til et simpelt link med et gemt kort-nummer udfyldt, lidt på samme måde som fx kortlink.dk.

Andre tanker og forslag?

Metroen i LufthavnenI morgen, fredag 27. september 2007, åbner de fem nye Metro-stationer i København ud til Københavns Lufthavn. Findvej-kortet er opdateret med stationerne – om folks browsere vil.

På Metroens hjemmeside kan man læse om anlægsarbejdet ud til lufthavnen.

I morgen kan man også køre køre gratis mellem Kongens Nytorv og Lufthavnen fra kl. 14.50-01.00 og opleve de nye stationer – samt eventuelt kigge forbi nogle af de gratis koncerter.

« Forrige sideNæste side »