Der kan være stor forskel at rejse med det offentlige og i bil – men hvor stor er forskellen egentligt?

Rejsetid-kortet, der viser et heatmap over forholdet mellem transporttider mellem det offentlige og i bil, er blevet udviklet i samarbejde med min gamle kollega og ven, Andreas Plesner, der udtænkte ideen.

Baggrunden:
Andreas er bosiddende i Charlottenlund. Han oplevede, at det offentlige ikke var til meget hjælp, hvis man skulle rejse på tværs af “fingrene” i Fingerplanen. Skulle man mod København var det intet problem, men flere rejser krævede lidt frem-og-tilbage-rejser fra Charlottenlund til Hellerup eller Svanemøllen og så tilbage nordvestpå igen.

Vi ville gerne ud over mavefornemmelserne og få nogle tal på banen for at se, hvor det begyndte at være problematisk at benytte det offentlige. Med udgangspunkt i hans adresse lavede vi et net af celler, fandt en adresse midt i hver celle og foretog opslag på Rejseplanen samt Googles ruteplan for samtlige adresser. Det gav os over 500 resultater.

Resultatet kan forhåbentligt tjene som bidrag til debatten om trafikpolitik i hovedstadsområdet.

Kortet og farvelægningen:
Rejsetiderne for henholdsvis transport med det offentlige og med bil blev så holdt op imod hinanden og forholdet er illustreret på kortet med et heatmap med farver fra grøn over gul til rød

  • Grøn: Samme tid (=1x) at tage det offentlige som at tage bilen
  • Gul: Dobbelt så lang tid (=2x) at tage det offentlige som at tage bilen
  • Rød: Tre gange så lang tid eller mere (>=3x) at tage det offentlige som at tage bilen

Vi har i første omgang kun taget udgangspunkt i én start-adresse, idet det kræver en lang række opslag at lave et sådan kort. Hver start-adresse kræver tilsvarende hundredevis af opslag. Det er dog oplagt at lave tilsvarende kort for en håndfuld adresser forskellige steder i Storkøbenhavn, så man selv kan se, hvor der er for at se forskellige kort, så man kan se, hvor det er svært at krydse over.

De mange farveceller optegnes individuelt i øjeblikket for hver besøgende. Det kan gøre siden lidt tung i sin nuværende udgave, men der er oplagte optimeringsmuligheder som for eksempel at gemme heatmappet som ét stort billede, idet dataet i sin nuværende form alligevel ikke ændrer sig fra besøg til besøg.

Præmisser og undtagelser – køer, morgentrafik og forsinkelser:
Alle, der har prøvet at lave opslag på ruteplaner eller på Rejseplanen ved, at resultaterne skal tages med et gran salt. Morgentrafikken kan være ret giftig, og nedfaldne køreledninger kan lamme en del af den offentlige banetransport. Der er dog en række omstændigheder, der favoriserer begge transportformer i vores dataindsamling:

Offentlig transport:

  • Vi har valgt den hurtigste rejse, hvis der er flere alternativer.
  • Vi lader rejsen blive afviklet på et vilkårligt tidspunkt omkring klokken 12.00. Skal man være til et møde kl. 12.30, og rejsen tager fra 11.58 til 12.18, vil man i praksis skulle vente 12 minutter i den ene ende. I den virkelige verden er der begrænsninger på hvornår, man går hjemmefra, og hvornår man kan ankomme.
  • Afrejsetidspunktet er mandag kl. 12.00 ved middagstid. Rejsetiderne for busser er derfor hurtigere end i morgentrafik.

Bil:

  • Rejsetiden tager ikke højde for kødannelser, morgentrafik med mere. Der benyttes dog en gennemsnitshastighed på de forskellige ruter, som er lavere end den maksimale hastighed, men dog stadigvæk højere end en solid fyraftenskø.

Trafik er altså et spørgsmål om øjebliksbilleder. Men som sådan handler siden ikke blot at vise, at det næsten altid er hurtigere at køre bil end at tage det offentlige – det er der næppe noget overraskende i. Derimod handler det om at vise forholdene mellem forskellige zoner og retninger, man kan begive sig ud i. Det vigtige er altså ikke om en celle lige præcis er grøn eller gul, men om de omkringliggende celler er bedre eller værre at tage det offentlige til.

Derudover vil adresser tæt på udgangspunktet give ekstreme udfald. Det vil altid være mange gange hurtigere at køre 500 meter end at gå 100 meter ned til en vej, stille sig ned og vente på en bus, køre 300 meter og så gå de sidste 100 meter. Derfor skal de røde celler omkring start-punktet betragtes som grænsetilfælde.

Metode:
Udgangspunktet er en adresse i Charlottenlund, der ligger ca. 250 meter fra Charlottenlund station. Denne adresse er blevet brugt som start-adresse i både Rejseplanen og i Googles ruteplan.

Fra den adresse har vi fundet punkter med en fast afstand i øst/vestlig retning og i nord/sydlig retning. Det har givet os et net med omtrent 600 meter imellem hvert gitterpunkt, der dækker fra Charlottenlund, ind mod byen, ud mod vestegnen og et stykke af Amager.

I hver af de over 500 celler, nettet rummer, har vi gennem Findvej-adressedatabasen fundet den adresse, der ligger tættest på midtpunktet. Alle de mange adresser er så enkeltvis blevet benyttet som destinations-adresse for de to rejseformer.

For Rejseplanen har vi taget udgangspunkt i en rejse med afgang mandag 14. januar 2008 ved middagstid, med Rejseplanens standardindstillinger for omskiftning. Som oftest var der flere rejseforslag – her har vi taget den hurtigste rejse. Den samlede rejsetid med det offentlige er tiden fra afgang til ankomst, inklusive eventuel gåtur i begge ender. Vi har ikke noteret hvor mange minutter fra kl. 12.00, rejsen blev foretaget.

For ruteplanen benyttede vi Google Maps’ services. For Danmark er der ikke differencierede hastigheder alt efter tidspunktet på døgnet. Dog sættes farten ikke til at være det højest tilladte. Hastigheden på Strandvejen fra Charlottenlund er fx 30 km/t. På Amagerbrogade og Amager Boulevard er den 25 km/t og på H.C. Andersens Boulevard er den 19 km/t. Dette dækker også over lyskryds, m.m.

Slutteligt er enkelte særtilfælde blevet kvalitetssikret (læs: fjernet) i en manuel screeningsproces – for eksempel transport til adresser inde bag hegnet i Københavns Lufthavn, hvor almindelige biler og pendlere alligevel ikke har adgang.

Konklusioner:
På heatmappet er det let at se, at systemet ikke er bygget til at man rejser på tværs af fingrene. Ringbanen afhjælper en del af problemet inde i byen, men bor man uden for den, er det nærmest umuligt at rejse hensigtsmæssigt på tværs.

Fingerplanen lagde op til, at der var grønne, rekreative områder mellem “fingrene”. Efterhånden er de områder også godt udbygget, så der er mere behov for at rejse på tværs af systemet. I øjeblikket er det kun lokalbusser, enkelte S-busser og så Ringbanen, som kan afhjælpe dette.

Der er ingen tvivl om, at systemet baserer sig på Fingerplanen godt og grundigt. Der er heller ingen tvivl om, at der er behov for langt mere

Er du interesseret i at få udviklet lignende kort, eller har du andre ideer?
Kontakt Findvej.