Findvej rummer en række avancerede genveje for at gøre livet lettere.
Du behøver ikke at spørge om tilladelse på forhånd til at “deep-linke” – Findvej er netop til for det samme. Du må linke frit direkte til adresser på Findvej, også med dynamisk genererede links og fra kommercielle hjemmesider. Men undlad at inkludere Findvej-siden i en frame på din egen hjemmeside.
Direkte link til adresse:
Det er let at linke direkte til en adresse. Man indtaster blot adressen, eventuelt efterfulgt af postnummer eller by:
Valgfri tekst og link i resultatet:
Resultatet viser som udgangspunkt en boble med adressen og et par hjælpelinks. Man kan også få sin egen tekst ind over adressen ved at tilføje et text-argument:
- www.findvej.dk/Nybrogade26,1203?text=Korruption
- www.findvej.dk/FrederiksholmsKanal12?text=Nationalmuseet
Man kan tillige tilføje et link til sin egen webside med link-argumentet:
Link til flere adresser:
Man kan linke til adskillige adresser på samme kort, blot ved at adskille adresserne med semikolon (;). Kortet bliver automatisk zoomet ind og centreret, så alle punkter er synlige:
Indstilling af zoom og korttype:
Man kan ydermere angive zoom-niveau fra 0 (mindst) til 19 (størst) samt kort-type fra 1 til 3 (henholdsvis vejkort, satellitkort og hybridkort) med argumenterne zoom og maptype:
Almindelige argumenter i URL’en:
Det er også muligt at angive værdierne som almindelige argumenter, hvis man føler at URLs bliver for mærkelige eller besværlige at arbejde med. Følgende argumenter er tilgængelige: address, zip, zoom, maptype, text, link:
Omvendt set er det også muligt at angive de fem første argumenter ved blot at kommaseparere dem i den førnævnte rækkefølge. Her må man godt udelade værdier undervejs:
Koordinater:
Man kan henvise til et bestemt punkt på forskellige måder – fx længde- og breddegrader, angivet som decimaltal. Enten som argumenter, eller blot som “breddegrad komma længdegrad”. På den måde kan man ydermere kombinere adresser med koordinater, hvis man vil henvise til begge dele:
- www.findvej.dk/?latitude=55.685&longitude=12.487
- www.findvej.dk/55.685,12.487
- www.findvej.dk/55.685,12.487;Jydeholmen1
Der er sjældent grund til at angive mere end fire decimaler. I Danmark svarer 0.0001 længdegrad til ca. seks meter, og 0.0001 breddegrad til godt elleve meter.
Det er også muligt at henvise til et punkt ud med Easting- og Northing-værdier (beregnet efter UTM zone 32):
Også her kan man tilføje valgfri tekst og link med text- og link-argumenterne.
Postnummer/by:
Man kan ligeledes nøjes med at linke til en by, hvis man ikke vil indikere et præcist punkt. Her udelader man blot adressen, og udfylder kun postnummeret:
Er der tale om et postnummer, kan man også blot angive det direkte i adresselinjen:
Ruteplaner:
Man kan linke direkte til en ruteplan, hvis man både udfylder address og zip (fra-adressen), samt daddress og dzip (til-adressen). Som i de andre tilfælde behøver man ikke at udfylde alle informationer:
Søg i browseren:
I de fleste browsere kan du tilføje Findvej som en søgemaskine direkte i programmet:
Tilføj Findvej som søgemaskine
Det betyder, at du kan finde adresser via søgefeltet øverst til højre. På den måde behøver du ikke at besøge Findvej-forsiden først.
Moderne browsere giver dig ydermere mulighed for at se en række forslag på vejnavne, mens du er i gang med at taste.
Du kan læse flere tips om søgemulighederne i browseren.
Genvejstaster:
Efter man har lavet en søgning, hvor der optræder flere resultater i søgeteksten, er det muligt at benytte genvejstasten og nummeret på resultatet. Vil man tilgå søgeresultat nummer 5 på listen, skal man trykke følgende:
- Firefox: SHIFT-ALT-5
- Opera: SHIFT-ESC og derefter 5
- Internet Explorer: ALT-5 og derefter return