tirs 24 maj 2011
Endnu en gang har Grontmij (tidligere Grontmij | Carl Bro) sponsoreret et dugfrisk datasæt til Findvej.dk, så de nyeste adresser igen kan findes på kortet.
Der bliver derudover løbende opdateret interessante adresser. Skulle du alligevel falde over en adresse, som du ikke kan finde på kortet, er du mere end velkommen til at skrive en kommentar.
“Grontmij” rimer i øvrigt på ordet “grundig”.
9. juni 2011, 9:17 pm
Det ser ud til at der er en fejl for Aarsdalevej i postnr. 3730 og 3740. Følgende giver i hvert fald en fejl:
Lav et punkt på positionen 55.1178,15.14334
Vælg find nærmeste adresse (den nærmeste er Aarsdalevej 61,3740)Vælg den og sig “Link til denne adresse” Det kort der så kommer frem er over København, det er ikke rigtigt. Det samme gør sig gældende for flere adresser på Aarsdalevej både i postnummer 3740 Svaneke og 3730 Nexø
10. juni 2011, 12:09 am
Det har du da ret i – stavefejls-kontrollen er lige lidt overfølsom enkelte steder. Lige nu vil den prøve at finde “Årsdalevej” i stedet for “Aarsdalevej”, selv om man søger med to A’er.
Jeg vil kaste mig over fejlen.
10. juni 2011, 12:28 am
.. og så er problemet løst:
http://www.findvej.dk/Aarsdalevej40,3740
Mange tak for at påpege det.
1. juli 2011, 7:49 pm
Så ramte jeg lige en fejl mere:
Dette giver ikke noget resultat:
http://findvej.dk/StoreTorv6A,3700 men adressen bliver fundet i søgeboksen til højre, og trykker man på samme adresse der (genvej 1) så kan man godt komme til adressen. Trykker man så “link til denne adresse” findes adressen ikke igen. Det samme gør sig gældende hvis der er mellemrum med i adressen http://findvej.dk/Store%20Torv%206A,3700
5. juli 2011, 3:45 am
Godt fanget. Problemet skyldes, at der også fandt en vej ved navn “Store Torvegade”, og Findvej prøver at være flink, så man kan nøjes med at indtaste starten af et vejnavn, så her var den i tvivl om hvilken, den skulle vælge.
Men det var stadigvæk uhensigtsmæssigt, hvis den ikke gik direkte hen til en vej, hvis den var indtastet præcist. Nu er problemet løst, og du vil kunne se at dit link (og tilsvarende sjældne tilfælde) virker fint nu.
Tak for at påpege det.
22. august 2011, 10:57 am
Nu hvor Google (endelig) har startet trafik-info for Danmark ville det være et hit, hvis du tilføjede en checkboks omkring “gadevisning” (eller hvor du nu synes, at det passer bedst) til at vise det.
Iøvrigt tak for en super service!
22. august 2011, 10:17 pm
Hej Michael,
Jeg har luret lidt på tjenesten, og overvejer også at slå den til. I begyndelsen virkede den dog lidt flaky, som i at der ikke blev indsamlet så meget data, hvilket gav nogle ret fragmenterede linjer hist og her. Jeg må se, om der er kommet mere løbende data efterhånden.
25. august 2011, 10:10 pm
Hejsa.
Den siger at adressen “Bakkehegnet 1, 8500 Grenaa” ikke eksisterer, på trods af at jeg kan finde den med google maps
26. august 2011, 9:39 am
Jeg kan ikke finde Bakkehegnet 1 i Grenaa i de officielle adressearkiver.
Google Maps kender dog heller ikke denne adresse. Bemærk, at Google Maps viser et cirkel-ikon i stedet for en markør, når du søger på adressen, hvilket betyder, at den kun kender vejen, men ikke den præcise adresse.
Findvej.dk burde dog gøre det samme – altså, i det mindste nævne, at vejen eksisterer, selv om den præcise adresse ikke er kendt.
5. oktober 2011, 7:57 pm
Findvej kan ikke finde Glostrup Hospital. Ved godt det ikke er en adresse, meen…
5. oktober 2011, 10:56 pm
Nej, lige nu er det kun adresser, man kan søge på. Jeg tilføjer dog snart, at Findvej også kigger i andre geografiske databaser, så man burde kunne søge efter steder, man netop ikke kender adressen på (som fx Glostrup Hospital, Den Lille Havfrue, etc.)
29. oktober 2011, 2:00 pm
Jeg kunne tænke mig en optimere rute funktion, når jeg taster X-antal adresser ind.
29. oktober 2011, 4:21 pm
Det skulle være muligt at lave. Jeg arbejder på at man kan indtaste flere adresser (via-punkter), og så er det oplagt at bruge de mekanismer, der findes for at beregne den korteste rute blandt mange adresser.
31. oktober 2011, 2:52 pm
Hej igen Peter.
Det glæder jeg mig til, et andet problem er jeg ikke kan finde Holmevej 7 Gevninge 4000 Roskilde, men til gengæld Holmehuse 7, men det er Holmevej som vises på kortet.
31. oktober 2011, 7:59 pm
Jeg kan se, at grafikken på kortet nævner Holmevej, men det er vist rigtigt nok en fejl. De offentlige adressearkiver nævner, at adresserne på den vej ligger på Holmehuse, plus at gadebilledet også nævner, at vejen hedder Holmehuse:
http://www.findvej.dk/55.64701,11.962141?pov=137.76,8.77,0
31. oktober 2011, 8:01 pm
.. ja, vejen skiftede navn pr. 1. februar 2009 fra Holmevej til Holmehuse:
http://www.lejre.dk/page4593.aspx
25. november 2011, 11:18 am
hejsa
er funktionen med at sætte en markør og herefter finde den nærmeste adresse ved at trykke på linket total væk?
Den virker ikke over i det vestjyske land
7. december 2011, 6:35 am
Hej,
Funktionen har drillet, men skulle være tilbage på plads igen.