Google har kørt gaderne tynde i endnu flere byer, og har tilføjet en god håndfuld nye gadevisnings-billeder. Disse kan også ses på Findvej.

Bilerne har blandt andet været en tur forbi Bornholm, heriblandt i Rønne, Aakirkeby, Svaneke, Gudhjem, Hasle og Nexø. Andre områder er blevet nyfotograferet.

Du kan se hele dækningen af billeder fra gadeplan ved på Findvej.dk at krydse “Gadevisning”-boksen af. Alle steder, der har gadebilleder, er markeret med blåt, og du kan ganske enkelt bare klikke på et blåt sted for at se billederne.

Husk, at når du har peget kameraet hen på noget spændende, kan du bruge “Link til gadevisning” for at henvise til det, du kigger på – med kameraet i den samme position. For eksempel en fiskeforretning ved havnen i Rønne. Eller inde i Botanisk Have i København.