Fotograf: Andrew Dunn; CC-BY-SA

I dag, den 21. juni, er det årets længste dag.

Det plejer også at sætte gang i kapløbet for hvem, som kan være den første lyseslukker til midt i den glade tid at udbryde “Nu går vi mod mørkere tider”.

Det går dog ikke entydigt tilbage. Solen begynder nemlig ikke at stå senere op og gå tidligere ned på samme dag, og i dag er hverken den tidligste solopgang eller seneste solnedgang på året.

Fra mit punkt på Jorden (nærmere bestemt Valby)  var det den 17.  juni, som var den tidligste solopgang (04:25:12). Den seneste solnedgang får jeg om et par dage, den 24. juni, kl. 21:58:09 – hvis jeg altså stadigvæk er i Valby den aften.

Det er dog stadigvæk rigtigt nok den 21. juni i år,  som er årets længste dag. Dette er defineret som den dag, solen står højest på himmelen (eller har størst deklination, om man vil), og hvor dagen er længst. Igen, med udgangspunkt i min adresse, varer dagen 17 timer, 32 minutter og 13 sekunder, hvilket er ét sekund længere end i går, og syv sekunder længere end i morgen (som altså stadigvæk har en senere solnedgang end i dag).

Så selv om vi har solhverv, og vi vender os mod kortere dage (ordet solhverv kommer fra det oldnordiske hverfa, der betyder vende), så er det ikke alt, der vender sig på samme dag.  For de nærmere detaljer om årsagen til dette, kan jeg varmt anbefale en artikel fra Tycho Brahe Planetarium fra 2004 om solhverv og årets korteste dag.

Her vil man kunne læse, at vi finder årsagen i at Jorden roterer om en hældende akse, og der dermed er forskel på Jordens såkaldte ækvatorplan og baneplan (det i titlen omtalte twist), samt at Jordens bane om solen ikke er en perfekt cirkel.

Jeg har lagt tidspunkterne for solopgang og solnedgang samt dagens længde i disse dage online. Der er tale om beregninger fra lige præcis min position, men er man programmør, kan man let rette positionen til ud fra PHP-koden.

Nyd solen!