tors 25 sep 2008
Efter sigende har Danmark gode forhold for fodgængere (og cyklister). Dette kan nu afprøves på Findvejs ruteopslag, idet man nu kan få lavet en ruteplan tilpasset en tur til fods.
Det betyder, at det ikke er nogen hindring at gå i begge retninger på ensrettede veje samt benytte sig af stier eller gangbroer (som fx over Bryggebroen i København). For eksempel:
- Fra Grønjordskollegiet til Fisketorvet (over Amager Fælled og Bryggebroen)
- Fra Valby til Enghave Plads, Vesterbro (gennem Carlsberg)
- Fra Mejlgade til Volden, Århus (mod ensretning, gågade)
- Fra Fantask til Nadsat
Ruter til fods er tillige markeret med grønt, så det kan være let at skelne dem fra køreruter. Ruterne er i øvrigt udregnet efter den korteste tid. Nogle ruter til fods vil også være kortest til bil, men kan involvere længere køretid på grund af små, snørklede veje.
25. september 2008, 6:35 pm
Super! Det kan jo også bruges til cykelruter, hvis blot man kender gågaderne – eller er ligeglad med dem
25. september 2008, 8:39 pm
En super idé, men det er desværre tydeligt det stadig er på udviklingsstadiet.
Spørgsmålet er om dette måske vil afføde et kort over offentlige stier også, via hvilket man netop kan udnytte det er gå/cykle.
28. september 2008, 7:14 am
Som altid et godt initiativ.
Bruger du http://maps.google.com/ som jeg mener har info fra Tele Atlas, til Ruteplanlægning både I bil og Til fods eller?
4. oktober 2008, 1:19 am
Tine: Ja, jeg bruger Google Maps APIs ruteplanlægger. Deres data er baseret på TeleAtlas-data, men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt sikker på hvor meget, de efterhånden er inde over ruteplanlægnings-beregneren.
4. oktober 2008, 7:09 am
Tak for svaret. Kunne du ikke bruge same data som du bruger til findvej? Disse er jo meget mere korrekte end dem fra TeleAtlas. Kunne du ikke sælge dissse data til TeleAtlas for brug her i Danmark? Det er ret irriterende at de viser så ukorrekte koordinater.
Hvad er det efterhånden for data du bruger nu, for at få vist så korrekte koordinater?
20. februar 2009, 3:02 pm
Jeg bor på Over Isenvej i Ikast-Brande Kommune 7430 Ikast, Det ken kortet ikke vise, kortet viser Vester Isenvej.
Måske er det fordi, at Over Isenvej har været skrevet på flere forskellige måder. Men nu Kommunen man besluttet, at det skal skrives i 2 ord. Over Isenvej