fre 25 jul 2008
Glædelig sommer!
Efter lidt ferie og lidt tests er Findvej nu blevet opdateret med første udgave af en ønsket funktion: Links til flere adresser på samme tid.
Listen af adresser indtastes som altid blot efter www.findvej.dk/ og de enkelte adresser skal blot adskilles med semikolon, fx:
Der er et par relevante detaljer, når man linker til flere adresser:
- Ikke-eksisterende adresser i listen bliver blot ignoreret
- Giver en adresse flere muligheder (fx hvis man ikke har angivet postnummer), er det blot den første mulige adresse, som vælges
- Adresserne bliver markeret ind som punkter på kortet, uden at nogen boble er åben fra starten af
- Adressesættet til højre viser alle adresser, som man kan klikke på
- Kortet starter zoomet ind mellem punkterne, så alle punkter er synlige
- Man kan endnu ikke linke til ruteplaner
- Man kan kun medtage adresser i listen – dvs. endnu ikke geografiske koordinater
Der er tale om første offentlige udgave af funktionen, og som altid er kommentarer mere end velkomne.
Flere funktioner følger, for eksempel muligheden for at benytte listen som én lang ruteplan med stop undervejs, streger i luftlinje, mere brugerbestemt information i de forskellige felter og så videre.
5. august 2008, 2:30 pm
Hej Peter
Også god sommer til dig.
Super udvidelse – det er lige vand på min mølle. Jeg glæder mig til at lege med det.
Specielt når du er klar med punkterne på min ønskeliste:
1. Ruteplan som du har beskrevet
2. Gem som POI-fil så jeg kan smide dem ind i min Garmin/TomTom.
Men det er jo et stort skridt fremad. Har du testet hvor mange adresser den kan håndtere ??
5. august 2008, 2:32 pm
Lige een ting til.
Understøttes de øvrige elementer til udvidelse af teksten i boblerne også i denne syntax ?
6. august 2008, 2:26 pm
Man kan endnu ikke tilføje tekst/link, men det kommer. Jeg skal dog lige gøre nogle overvejelser, om hvordan man pænest lægger individuelle tekster ind til de forskellige adresser. Men så nærmer vi os så meget konfiguration, at det kan være, der i højere grad skal en funktion til selv at hive punkter rundt på kortet. Det samme gælder, hvis man vil have et bestemt zoom-niveau eller anden startposition end den umiddelbart optimale.
POI-eksport lyder som en oplagt idé.
Indtil videre har jeg begrænset antallet af adresser til fem, men der er ikke noget i vejen for at sætte det højere. Det kan dog være, der er pænere løsninger, hvis man har masser af punkter undervejs, i stedet for at den hver gang skal slå alle adresser op. Jeg er dog ikke så bekymret for at det skulle gå hårdt ud over belastningen eller hastigheden (endnu
).
Man kan i øvrigt også linke til postnumre, hvis det skal være:
http://www.findvej.dk/4000;2640;Maglemosevej37,Hedehusene
21. august 2008, 10:37 pm
Hej Peter!
Det er super genialt. Et kæmpe ønske er gået i opfyldelse!!!
Jeg har dog ét ønske, nemlig at der ikke er begrænsning på antal adresser. Jeg ville meget gerne benytte funktionen til at vise 20-30 adresser.
21. august 2008, 11:28 pm
Hej Michael,
Jeg har – uden nogen garantier for at det bliver permanent – netop hævet grænsen til 30 adresser, så du kan teste løs.
Jeg frygter lidt, at det kan tage lang tid at lave opslagene, når der er mange af dem, og de skal foretages for hvert besøg. Jeg er ikke så bekymret for serveren, men mere for brugeroplevelsen.
Derudover er der vist også en risiko for at URLen kan blive for lang, og nogle browsere vil brokke sig. Jeg vil dog teste, hvorden verdenssituationen rent faktisk ser ud med browsere anno 2008.
Ellers er der jo nogle ideer til alternative løsninger. Af ren og skær nysgerrighed; vil dit behov altid være, at der skal kunne linkes dynamisk til adresserne, eller ville en løsning, hvor du går ind og lægger adresserne ind på siden i første omgang ellers kunne være brugbart?
Så mange ideer… så lidt tid…
25. august 2008, 4:12 pm
Jeg har prøvet med nogle af Nettos forretninger, der er ca. 16 i urlen. Men den giver en “Forbidden” fejl. Først når jeg begrænser den til 6 adresser, vil den give mig et svar.
Prøv selv:
findvej.dk/Toftegårds Allé 30, 2500 Valby;Vigerslevvej 216, 2500 Valby;Gammel Køge Landevej 198, 2500 Valby;Borgmester Fischers Vej 1, 2000 Frederiksberg;Hvidovrevej 124, 2650 Hvidovre;Tranehavevej 1, 2450 København SV;Peter Bangs Vej 100, 2000 Frederiksberg;Vesterbrogade 192, 1800 Frederiksberg C;Damhustorvet 7, 2610 Rødovre;Finsensvej 34, 2000 Frederiksberg;Hvidovrevej 255, 2650 Hvidovre;Roskildevej 274, 2610 Rødovre;Gammel Køge Landevej 261, 2650 Hvidovre;Matthæusgade 46, 1666 København V;Jernbane Allé 19, 2720 Vanløse
21. oktober 2008, 2:35 pm
Vil det blive muligt på et senere tidspunkt at få mulighed for at få en tekst med på hve adresse når man linker til flere adresser samtidigt?
21. oktober 2008, 2:46 pm
Det regner jeg helt sikkert med. Jeg skal lige have luget lidt ud i de småproblemer, der er (fx hvis man henviser til rigtigt mange adresser på samme tid), og så få lavet en plan for syntaksen.
Det kan også være, der kommer en mulighed for at man bare laver sit eget kort på forhånd, men jeg vil næsten tro, at det interessante er muligheden for at linke, uden at man skal have oprettet et sæt adresser på hjemmesiden på forhånd.
21. oktober 2008, 5:53 pm
Og også en url for hver adresse?
21. oktober 2008, 6:26 pm
Ja, det kan der lige så godt være mulighed for.
1. november 2008, 9:17 am
Hejsa,
Jeg synes denne nye funktion er helt perfekt, jeg har ventet på denne i et stykke tid nu.
Er der mulighed for selv at bestemme hvilken zoom man vil se det med ?
Altså ikke minimum men maximum, jeg kunne godt bruge hele DK og med flere lokationer.
Super arbejde.
Mvh
Rasmus
20. november 2008, 12:01 am
Meget fin funktionalitet. Jeg fik “Forbidden 403″-fejlen ved 13 adresser.
En overvejelse: Når man vil lave adresse-liste i København forstyrre de mange badges for S-tog og Metro overblikket. Kunne man løse dette problem med at tweake farven på markøren eller få lov at slukke for det lag med S-tog og Metro-stationer?
Cool side.
KH Jakob
30. marts 2009, 10:26 am
Hej Peter
Er der en måde,/tegn for, gentagelse af vejnavn, ved f.eks:
findvej.dk/Lysholmparken2+4+5+7+12+18,4575
MVH
N.Bækgaard
24. september 2009, 11:19 pm
Der er lidt problemer med den automatiske zoom ved flere adresser (se nedenstående link over genbrugspladser i københavnsområdet), og url parametren ?zoom=nn bliver ignoreret.
Ligeledes vil jeg tilslutte mig ønsket om at kunne skjule S-tog og Metro ikoner – de er meget forstyrrende på et oversigtskort over københavn.
Link til genbrugsstationer i københavnsområdet med for lille zoom: http://findvej.dk/Herjedalgade,2300;Kulbanevej4,2500;Vasbygade26,2450;Bachersmindevej15,2791;Aved%F8reholmen97,2650;Kirstineh%F8j25C,2770;Vinagervej2,2800;Turbinevej10,2730;Marielundvej49,2730;Valh%F8jsAlle182,2610
26. januar 2010, 3:51 pm
Hej Peter
Hvordan er status mht. at slå mange adresser op? Jeg får stadig den såkladte “Forbidden fejl” som Martin Andersen beskrev ovenfor (komm. nr. 6) i august 2008.
Jeg har ikke kunnet finde nyere indlæg derom.
MVH
Henrik K. Sørensen
16. februar 2010, 11:59 am
Fin ting. Jeg drømmer om 200 adresser med “text” og “link”.
Men der er en grænse – jeg tror, det er 8192 byte – for overførsel i urlen /post)
Måske kunne man også have det sådan at området kunne angives kun een gang: “Bornholm” og derefter alle vejnavne og numre?
10. marts 2010, 10:58 pm
Hello,
I really like what is already possible with the website.
One comment : if the markers could wear a number (same numbers as the streets in the list on te right), it would be easier to differentiate them.
Mange tak
8. november 2010, 5:58 pm
Nogen løsning på “forbidden” fejl’en fra 25. august 2008 ? Jeg prøver at kalde med 20 adresser….
/Morten