fre 14 mar 2008
Fødevarestyrelsen har nu lanceret Elite-smileyen, som oplyser om steder, der har haft glade smileys fire gange i træk inden for de seneste 12 måneder. På Findvejs Smiley-kort kan man derfor også nu se Elite-smileyer på kortet.
Fødevarestyrelsen har i samme forbindelse lanceret et helt nyt site, hvor der også er et Google Maps-baseret Smiley-kort. Siden hedder… findsmiley.dk.
Jeg har ikke haft noget med deres nye side at gøre, men de har tidligere udtalt til blandt andet MetroXPress, at de syntes, at Smiley-kortet var en god idé, og at de arbejdede på at implementere noget lignende.
Deres kort kommer ikke helt ud over blandt andet postnummer-restriktioner, som kan virke lidt kunstige. Postnumre er fine til at sende breve med og tage udgangspunkt i en position, men det er ikke altid, at det giver mening at begrænse en søgning hertil. Når man går på gaden, vil man ikke opdage, at man går ind i et nyt postnummer, og da slet ikke i København K, hvor hvert vej har sit eget postnummer.
Jeg synes dog stadigvæk, at det er et fint stykke arbejde, og jeg er også fortsat begejstret for at en offentlig myndighed rent faktisk stiller de rå data til rådighed, så andre også har mulighed for selv at bearbejde deres data på egne vilkår. Jeg håber, at andre myndigheder, som udarbejder databaser med offentlige oplysninger, financieret af skattemidler, også vil give adgang til materialet for borgerne, som netop har været med til at betale for dataindsamlingen.
14. marts 2008, 3:54 pm
Peter skrev:
Jeg håber, at andre myndigheder, som udarbejder databaser med offentlige oplysninger, financieret af skattemidler, også vil give adgang til materialet for borgerne, som netop har været med til at betale for dataindsamlingen.
Ja, det ville jeg også ønske. Jeg kontaktede http://www.at.dk/ fordi jeg ville lave et Google Map med røde smileys over bl.a. skolerne og senere udvide det til andre kategorier, men fik nej til at de ville give informationerne til download.:-(
De henviste til http://www.cvr.dk/Site/Forms/CMS/DisplayPage.aspx?pageid=36 og at det var dem som “ejede” informationerne.:-(
/Tine
18. marts 2008, 6:55 pm
Hej Peter
Har været med til udviklingsarbejdet af findsmiley.dk. Ja – vi lod os bestemt inspirere af findvej’s smiley Google-map.
Hvis du stadig bruger det gamle excel-data-dump til dit kort, kan du med fordel nu benytte en xml-dump af data på http://www.findsmiley.dk/xml/allekontrolresultater.xml. Denne opdateres oftere, og excel-arket vil på et tidspunkt blive fjernet.
/Niklas
18. marts 2008, 7:17 pm
Niklas: Det lyder rigtigt godt! Det gør det også meget lettere at få foretaget en automatisk vedligeholdelse af oplysningerne.
Igen, jeg er meget tilfreds med den rå adgang til oplysningerne. Det er måske kun meget få, tekniske brugere, som får noget ud af adgangen til data i rå form. Men de løsninger, vi så laver med de data, er så til gavn for utallige flere – håber jeg
26. marts 2008, 10:41 am
Glimrende at man nu kan se Elite-smileys på findvej.dks smiley-side. Men burde man ikke også have muligheden for at søge/filtrere på denne parameter?
1. april 2008, 11:11 am
Var det ikke en idé om navigations-menuen (#menu) blev skjult i media=”print” CSS deklerationen? Jeg kan se du allerede gør noget ved rutevejledningen.
25. juli 2009, 10:03 am
Jeg forstår ikke at FastFood restaurenterne får lov til at spare så mange penge på rengøringen.
Man klistrer nærmest fast til borde og stole så beskidt er der og alligevel har nogle af stederne en elite smiley.
19. april 2010, 3:06 pm
Den virker ikke mere. Ingen smileyrapporter bliver vist. :-/
21. april 2010, 11:34 pm
Nej, der var lige lidt problemer efter en spontan serverflytning fra min udbyders side :-/ Det skulle spille igen nu, til gengæld