På Findvej.dk har man altid kunnet søge direkte i adressefeltet uden at skulle ind på “forsiden” først. Man skriver blot adressen som en del af URL’en, fx:

Hvis man ikke orker at indtaste www.findvej.dk hver gang, kan man tilføje siden som sin søgemaskine. Bruger man Internet Explorer 7 eller Firefox, kan man gøre brug af OpenSearch-implementation. I Firefox kan man blot gå ind på www.findvej.dk, klikke på pilen ved søgefeltet og så vælge at tilføje Findvej som en søgemaskine:

Tilføj Findvej-søgning i Firefox

I Internet Explorer 7 er processen omtrent den samme:

Tilføj Findvej-søgning i Internet Explorer 7

Firefox- og IE7-brugere kan også blot klikke her for at installere søgemaskinen.


En anden metode er at lave genveje i sin browser, så man kan søge direkte i adresselinjen, fx ved at skrive f Luganovej for at søge efter denne adresse på Findvej.

I Firefox kan man oprette et nyt bogmærke (ved at højreklikke på bogmærke-baren og vælge New Bookmark). Som Location angiver man www.findvej.dk/%s, og som Keyword angiver man det bogstav, man vil bruge til at søge med. Det kunne passende være f:

Firefox bookmark

Nu kan vi finde adresser ved at indtaste f Luganovej direkte i adresselinjen i Firefox.

I Opera er metoden en lidt anden. Her skal man ind i indstillingerne (Ctrl-F12) , vælge Search-fanebladet og så tilføje en ny search engine. Igen tilføjer vi et Keyword – jeg bruger fv her i eksemplet, fordi Opera selv bruger f. Som adresse tilføjer vi ligeledes www.findvej.dk/%s :

Nu kan vi søge i Opera ved at indtaste fv Luganovej. Derudover dukker Findvej op i listen over søgemaskiner i øverste højre side.