ons 17 okt 2007
Link til flere adresser – brugerinput ønskes
Skrevet af Peter Brodersen under Opdateringer[14] kommentarer
Jeg arbejder på at man kan linke til flere adresser på én gang. Jeg vil dog gerne høre jeres input om hvilken implementation, I ønsker.
På det helt basale niveau tænkte jeg blot på at man kunne skrive adresser separeret med semikolon i URL’en, fx:
www.findvej.dk/Nybrogade26,1203;Luganovej4,2300
(blot et eksempel – funktionen er ikke implementeret endnu)
Ville andre separatortegn være mere hensigtsmæssige at bruge her? Fx slash (/), ampersand (&) eller pipe (|)?
Google Maps’ “taleboble” kan i øjeblikket kun vises for ét punkt. Skal den være åben fra starten af, og i så fald for hvilken af adresserne? Den første i listen, hvis der er flere adresser? Skal man kunne have individuel tekst til de forskellige punkter?
Hvor skal kortet være zoomet ind? Jeg tænkte på blot at lade kortet være centreret og zoomet så langt ind, at alle punkter er synlige.
Da adresserne skal geocodes on-the-fly, sætter jeg nok en grænse for hvor mange adresser, man kan angive uden videre. Men det kunne måske også være interessant med muligheden for at præ-generere et kort (fx med en del punkter og bestemt tekst), og så få gemt alle oplysningerne på Findvej-serveren. Så kan man blot henvise til et simpelt link med et gemt kort-nummer udfyldt, lidt på samme måde som fx kortlink.dk.
Andre tanker og forslag?
17. oktober 2007, 1:20 pm
Super idé! Kunne man evt. nummere stederne (mener Google Maps har pins med numre) efter hvilket nummer de er i URL’en? altså>:
http://www.findvej.dk/Nybrogade26,1203;Luganovej4,2300;Hyskenstræde10,1207 bliver:
1) Nybrogade 26, 1203
2) Luganovej 4, 2300
3) Hyskenstræde 10, 1207
Det kunne også være superfunky, hvis man på en eller anden måde kunne få vist afstanden mellem punkterne, eller få vist en ruteplan (fra punkt til punkt, eller fra punkt x via punkt y til punkt z) ved at klikke på et link…
// Lars
17. oktober 2007, 1:32 pm
Hej Peter
Det lyder til en kanon funktion.
Enig med zoom, der skal man helst kunne se alle.
Talebobel ved jeg ikke rigtigt, men den første giver vel god mening.
Jeg ville til gengæld mene at link og url kunne være fedt på dem alle.
Er det fx muligt at lave en “POST” hvor man poster en liste, enten blot med de sædvanlige URL-paremetrer, en linje per punkt. Eller tilsvarende. Jeg ved slet ikke om det er muligt…
mvh
Lasse Schulin-Zeuthen
Der masivt anvender links til findvej.dk fra vores økonomisystem…
17. oktober 2007, 7:12 pm
Lyder lækkert. Som adskiller vil både ; og & være fint. Og boblerne er jeg lidt ambivalent overfor, men en anden kommentar (måske udenfor pointen): Hvis “Find vej”-paletten kunne skjules (minimeres) som standard, ville det være dejligt.
Stadig en super tjeneste!
Med venlig hilsen Jens Rasmussen
18. oktober 2007, 12:31 am
Du skal lige være opmærksom på RFC 1738 som beskriver standarden for URL’er. I afsnit 3.3 om HTTP URL’er beskrives en HTTP URL således:
http://<host>:<port>/<path>?<searchpart>
Om <path> delen (som er den del du spørger om) står der:
Within the <path> and <searchpart> components, “/”, “;”, “?” are
reserved. The “/” character may be used within HTTP to designate a
hierarchical structure.
Du er selvfølgelig ude i lidt af et hack og man kan derfor argumentere for at du kan se stort på standarden, men måske man alligevel skulle prøve at følge den så meget som muligt. I så fald vil “;” nok ikke være det bedste valg.
18. oktober 2007, 12:31 pm
Jeg har kigget lidt i RFC 3984, som beskriver standarden for URI’er. Spørgsmålet er, som jeg ser det, om “Nybrogade26,1203;Luganovej4,2300″ bør være en path eller query?
Med en path er du (med Thomas Watsons ord) ude i lidt af et hack. Med en query kan du (som jeg læser RFC 3984) næsten selv bestemme din syntaks – du skal bare sætte et “?” foran. Jeg ville i så fald nok foretrække “&” som adskiller.
…og hvis det implementeres som en query, burde det også være ligetil at implementere den HTTP POST-funktionalitet, som Lasse Schulin-Zeuthen efterspørger ovenfor.
30. oktober 2007, 10:11 am
Supergod idé. Fandt faktisk denne side fordi jeg ledte efter funktionaliteten.
Hvis man ‘bare’ får samme mulighed for bobler og tekst ved mouseover som der er på fx wikipedia kortet vil det fint dække mit behov.
/kurt
1. november 2007, 10:03 am
Hej!
Lige den funktion vi efterlyser hos os!
Vil meget gerne have besked når funktionen er implementeret.
Mh. Kirsten
2. november 2007, 10:03 pm
Hvad med en print funktion? Browserens print funktion giver kun et blankt kort.
Se på maps.google.com hvordan de gør med deres print.
/Ole
15. november 2007, 9:44 pm
Som en sidebemærkning: Det ville være superfedt, hvis en københavner der går ind på http://findvej.dk/Vesterbrogade%2020 automatisk havner på Vesterbrogade i København i stedet for først at skulle klikke Vesterbrogade 20, København V.
30. december 2007, 9:41 pm
Kanon idé
Jeg har en ordblind søn, som går med aviser. Han har en del problemmer med skilte osv. Det ville være godt, at kunne give ham et print, med hans område, fyldt med “pins” hvor han skulle aflevere aviser. Havde en idé med et dataudtræk fra enten excel, access til en CSV fil eller et link til din side.
8. januar 2008, 10:17 am
Hej Peter!
Det er virkelig en genial ide! Noget jeg virkelig kunne bruge!!!
M.h.t. boblerne, så tror jeg ikke der er et behov for det, når du vælger mange.
M.h.t. zoom, så vil det være perfekt hvis man kan se alle punkter.
Har du overhovedet nogen ide om det kan blive til noget, og evt. hvornår det vil kunne fungere.
14. februar 2008, 10:05 pm
Hej Peter
Det kunne være perfekt at kunne angive en række adresser, fx alle kunder i et postnummer og alle disse kunne vises med en pin. Kortet skal zoome til en størrelse der passer. Selve taleboblen skal nok først komme for den enkelte når der klikkes på en konkret (evt. som en mouse-over-effekt).
NB! Jeg savner en PRINT funktion i Ruteplan funktionen. Det er naturligvis i selve Ruteplan rammen. Nu kan man markere rammen og vælge print markeringen – men det er tungt!
Ellers tak for en fin service.
17. februar 2008, 7:36 pm
Hej igen Peter
Det ville være helt super hvis man kunne tilføje yderligere Properties til talebobler fx txt1label=Omsætning&txt1value=100.000&txt2label=Primær kontakt&txt2value=Peter Olsen osv.
Ligeledes vil det være perfekt om det var muligt at bestemme Pin-farven fx PinColor=Blue.
Blot lidt inspiration – hvis du laver funktionen så lad mig det vide
1. april 2008, 8:58 am
Hej Peter.
Det lyder som en rigtig brugbar funktion – hvordan det så mere nøjagtigt bliver implementeret. Er det noget du arbejder videre med?
For mit vedkommende ville det være fint at kunne tilføje punkterne et ad gange via GUI.