Koordinat-skiftKoordinater skrives typisk enten som decimaltal (fx 55,6581) eller i formen grader, minutter, sekunder (fx 55° 39′ 29.17″). Traditionelt har den “lange” form været mest udbredt, men decimaltals-varianten optræder mere og mere i databehandling, idet computere har det mere naturligt med at behandle decimaltal.

Af hensyn til folk, der ikke gider at omregne mellem de to systemer, kan man nu ved et opslag blot klikke på koordinaterne for at skifte mellem de to former.

Derudover er “Tilføj punkt”-funktionen nu kommet officielt på Findvej.dk. Teksten er ændret til “Vælg punkt på kort”, der forhåbentligt er lidt mere sigende.