november 2006


Jorden er rund og tredimensionel. De fleste kort er todimensionelle. Intet nyt i det, og det er heller ikke nogen overraskelse, at kort derfor har en eller anden form for upræcision.

I langt de fleste tilfælde er upræcisionen irrelevant – det gælder blandt andet for de fleste hurtige opslag i Danmark på Findvej for at få overblik. Her sker der næppe nogen skade ved at lade som om, verden er flad, og så kan vi klare os ved at sætte streger med en lineal. Hvis man derimod skal bygge en motorvejsbro over havet eller planlægge en længere flyvetur, så er sagen en anden, og så kan vi pludselig ikke nøjes med at følge en bestemt kompas-retning.

Route from Italy to USA

For de interesserede vil jeg nu og da bringe et par pudsigheder i den forbindelse, der kan give lidt hovedbrud, hvis man tænker for meget over det – samt en god håndfuld billeder.

(mere…)

RoskildeMan kan nu søge på et postnummer eller bynavn, uden absolut at skulle udfylde noget vejnavn.

Kortet viser så “gennemsnits-punktet” for alle adresser for det givne postnummer – typisk midt inde i byen.

Der er en lille forskel ved at søge efter bynavn for tre bydele: Frederiksberg C, København K og København V. Hver af disse rummer mange postnumre. Søger man på bynavnet, får man tilsvarende et gennemsnit af punkterne i alle postnumrene for den bydel.

Man kan naturligvis også her tilføje sin egen tekst og link.

Håndklædet i ringen:

Jeg har længe haft planer om at støtte Findvej op ad de offentlige adresse-webservices for at kunne tjekke helt nye adresser, som ikke eksisterer i mit nuværende datagrundlag. Jeg er imidlertid hverken en haj til SOAP eller WSDL. Jeg ved også, at jeg vil bruge adskillige timer på at bokse med det, bare for at få en helt simpel webservice-forespørgsel til at makke ret.

Derfor er jeg interesseret i at høre kommentarer fra PHP-udviklere, der har et større indblik end mig. Sandsynligvis er der tale om et par enkelte linjers kode for et opslag. Formålet er i første omgang blot at få et resultat tilbage fra en forespørgsel på en adresse + postnummer.

Lidt PHP-kode at starte på:

$soapClient = new SoapClient(‘http://rep.oio.dk/Altforintet_dk/findaddressservice.wsdl’);
$functions = $soapClient->__getFunctions();
$types = $soapClient->__getTypes();

Der er flere informationer på teknik-siden under www.adresse-info.dk.

Det interessante er, at der ikke vil blive opkrævet betaling for brug af de offentlige services. Derfor er der intet i vejen for at få implementeret funktionen på Findvej med en passende caching-mekanisme.

De tilbyder dog ikke bulk-download, men man kan købe et samlet datasæt hos forskellige data-distributører. Dette er også på ønskelisten, men lige nu afventer jeg at ændringerne i forbindelse med kommunalreformen træder igennem.

TrafikministerenLille og simpel opdatering: Man kan nu også tilføje et valgfrit link, ud over den valgfri tekst.

URL’en tilføjes med argumentet link i adresselinjen, ligesom man med tekst benytter argumentet text. Linket fremstår med teksten “Læs mere” i tekstboblen; sandsynligvis indtil nogen har fundet en bedre standard-linktekst. Den kunne naturligvis også være brugervalgt, men indtil videre vælger jeg at holde det simpelt.

Man kan kun linke til http- og ftp-adresser – dvs. ingen javascript-hacks.

Et par eksempler: