august 2006


4 smileysDet er nu muligt at bruge tastatur-genveje til at navigere kortet rundt, når kortet har fokus. Man kan bruge piletasterne, PgUp, PgDown, Home, End og + og -. Næste skridt er at man også kan bruge musehjulet.

Jeg arbejder i øjeblikket på en række funktioner, som gør det muligt for organisationer at lave egne sider med egne data. Det kunne for eksempel være et firma, der har 50 butikker i landet og gerne vil visualisere dem på et kort, men ikke gider alt det praktiske kodearbejde selv. For at teste med data fra den virkelige verden har jeg lavet et primitivt udkast til hvordan det kunne se ud, hvis man ville visualisere Fødevarestyrelsens smileys på et kort:

Den praktiske implementation viser i øjeblikket max 250 smileys på skærmbilledet, men opdaterer løbende, som man trækker kortet rundt. Da der er knap 50.000 smileys, støder man hurtigt på grænsen, hvis man zoomer udad, men på nært hold er der da en del smileys at kigge på.

Som beskrevet i de avancerede genveje er det muligt at linke direkte til et punkt med udgangspunkt i længde-/breddegrader eller easting/northing-værdier.

Nu er der tilføjet en boble med koordinaterne (og Google Earth-eksportlink), og det er også her blevet muligt at tilføje valgfri tekst. Måske kunne dynamisk genererede links interessere geocachere?

Korttype og zoom virker også med koordinat-links nu.
Jeg har planer om en funktion, hvor man kan tilføje en markør på kortet og så blot trække den hen til den ønskede position. Igen er nye funktioner i Google Maps-APIet til min hjælp – i dette tilfælde “Draggable markers“. Derudover har jeg stadigvæk til gode at kigge nærmere på scrollhjul-funktionerne.