juli 2006


Det er nu muligt at indtaste et bynavn i stedet for postnummer, både i indtastningsfeltet og i URL’en:

Der søges fra og med bynavnet, så en søgning på Esbjerg vil matche Esbjerg, Esbjerg Ø, Esbjerg V og Esbjerg N. Ligeledes vil en søgning på København som postnr/bynavn matche postnumre i København K, København V, København Ø, etc. Tanken er, at hvis folk alligevel ikke kender det helt præcise postnummer, så er der også god sandsynlighed for at de heller ikke med sikkerhed ved hvilken bydel, adressen ligger i, i forhold til postnummer-navnet.

Skal man linke, er det stadigvæk det mest hensigtsmæssigte at angive postnummeret i stedet for bynavnet.

Det er nu muligt at angive en valgfri tekst i forbindelse med et direkte adresseopslag. Man tilføjer blot den ønskede tekst som text-argument, fx:

Custom TextLinjeskift bliver bevaret i outputtet. Det er ikke muligt at bruge HTML.

Dette gør det lettere at lave dynamisk genererede links til adresser og bevare en del af informationen på Findvej-kortet, så en bruger, der har fulgt et forudfyldt link til Findvej ikke blot står på en side med en adresse, men også en information om hvad, der rent faktisk befinder sig på denne adresse.

Et par eksempler på information her kunne være eget navn, firmanavn, åbningstider, vejledninger (“Du skal gåind af døren til venstre”, “Tryk på den røde knap”, “Dørklokken virker ikke – ring til mig når du er der”), m.m.
På den tekniske side har jeg rettet lidt i rewrite-magien, så det nu er blevet muligt at benytte sig af navngivne parametere, som Christian foreslår. I samme omgang har jeg rettet link-vejledningen, så eksemplerne tager udgangspunkt i at kun adressen og evt. postnummer angives “uden videre”.