ons 7 jun 2006
Resultat-boblen inkluderede fejlagtigt kommunenavnet (fx “2640 Høje-Taastrup” i stedet for “2640 Hedehusene”), idet jeg ikke havde fået lagt bynavnene tilknyttet postnumrene op. Det er ordnet nu.
Dog, datagrundlaget er som nævnt andetsteds fra 2002, hvilket blandt andet betyder at nogle adresser ikke er knyttet til nye postnumre som fx 2870 Dyssegård.
14. juni 2006, 7:24 pm
Af fremgår, hvilke veje der har skiftet til Dyssegård.
Hvis man søger på Københavnsvej, kan man vælge mellem en vej i postdistriktet 0000 Hillerød.
14. juni 2006, 7:28 pm
Hrmf, mine links bliver slugt, når de er indklamret i mindre-end-/større-end-tegn.
Linket var dette:
http://www.postdanmark.dk/contentfull.dk?content=/cms/da-dk/eposthuset/postservices/aendringer_postnumre_1.htm&menufile=/cms/da-dk/menufiles/ekom_open_menu.xml&lang=dk
15. juni 2006, 11:50 am
Uha, det bliver en længere forklaring, men først angående 0000 Hillerød:
Som udgangspunkt følges kommuner og postnumre ikke ad. Det er der i og for sig ikke noget nyt i.
Men selv en vej inde i en kommune kan have forskellige postnumre. På Rovsingsgade i København, der går fra Lyngbyvej til Tagensvej, finder man husnumre, der tilhører henholdsvis postnr. 2100 og 2200. Det er altså punktet og ikke vejen, der har et postnummer tilknyttet. Derfor giver det ikke som sådan ikke nogen umiddelbar mening at nævne et postnummer for en vej.
Dog, en anden funktion på siden er angivelse af nærmeste togstation. Idet jeg kun har s-toge og metro-toge, tjekker jeg på postnummeret om der er tale om et sted i Storkøbenhavn eller Nordsjælland (postnumre mindre end 3700). I så fald foretager browseren en afstandsberegning for at finde nærmeste station, så Århus-adresser ikke belemres med en “Nærmeste station: Frederikssund”-note.
For at jeg også kan finde nærmeste togstation for en vej, tjekker jeg således om et punkt i vejen er under postnummer 3700 – dette gøres ved at tage det laveste postnummer blandt punkterne og sende dette med som “vejens/lokationens postnummer” i opslaget.
Ulempen er dog, at ca. 1.000 punkter i datasættet indeholder postnummeret “0000″… kan jeg nu se. Hvorfor, ved jeg ikke, ud over af postnummer-fortegnelsen i datagrundlaget har “Uoplyst” tilknyttet postnummer 0000.
Jeg må kigge nærmere på de punkter og se, om de overhovedet har nogen relevans – hvis ikke, overvejer jeg at fjerne dem helt og holdent fra datagrundlaget, eller i det mindste blot at ignorere dem fra opslaget.
At der står “Hillerød”, skyldes at jeg ikke fik tilknyttet postnummer-bynavne ved de rene vej-opslag. Det ses igen ved et opslag på fx Maglemosevej,2640, hvor der er pt. nævnt “2640 Høje-Taastrup” i stedet for “2640 Hedehusene”. Grundet post-tilnærmelses-metoden kræver det lidt omskrivning af SQL-forespørgslen.
I øvrigt optræder en vej kun som et navn og vejkode i datafortegnelsen, og ikke som en geografisk linje. Når man går ind på en vej, tager jeg blot et gennemsnit af punkternes koordinater, hvilket som regel rammer i nærheden af midten for en simpel vej. For buede veje, eller lige veje med mange flere husnumre på den ene side af vejen end den anden, kan dette punkt således sagtens ligge ved siden af, men i de fleste tilfælde er det “tæt nok”.
15. juni 2006, 12:07 pm
Angående Dyssegård (og flere andre ændringer) overvejer jeg, om det er værd at bruge tid på, idet jeg satser på at få et friskt datasæt snart. Der er en del ændringer, der er helt nede på husnummer-niveau.
Men tak for linket. Det er fint med en samlet fortegnelse over ændringer.
10. oktober 2006, 7:38 am
Er der nogen der ved,om der ligger et kort på nettet,hvor postnumrene er tilføjet de respektivestder.